Stressbehandling med fokus på samspillet mellem krop og sind

Behandling af stress i Aarhus

Mit navn er Sabrina, og jeg står klar til at hjælpe dig, hvis du lider af stress. Jeg er kropsterapeut, også kaldet psykomotorisk terapeut, og jeg tilbyder en stressbehandling med fokus på samspillet mellem krop og sind. Kropsuniverset er beliggende i Aarhus, og den har dermed en central beliggenhed, uanset om du kommer fra Risskov, Højbjerg eller omegn eller længere væk fra.

​Da stress både sætter sig i vores krop, nervesystem og psyke, er det langt mere effektivt at arbejde med sin stress via kroppen. Når din krop er i alarmberedskab er det meget svært at mærke, hvad der er rigtigt for dig, og hvorfor du ikke trives. Derfor starter jeg med at skabe ro i kroppen i trygge omgivelser, og hvor der er plads til at være lige præcis som du er, og føle det, du føler. Ved alvorlig stress sker der en dysregulering i nervesystemet, og nervesystemet sender konstant signaler mellem kroppen og hjernen, som dermed også påvirker hvad vi tænker og føler.

Stress kan bl.a. føre til hudproblemer, eksem og fordøjelsesproblemer

Stress er en tilstand, der typisk i første omgang viser sig i form af kropslige og psykiske symptomer som blandt andet hovedspændinger, tankemylder, træthed og søvnbesvær. Stress kan også føre til hudproblemer, eksem og fordøjelsesproblemer. Det gælder især, når kroppen udsættes for langvarig stress. Måske tænker du ikke, at du er stresset, men oplever uforklarlige mavesmerter, eksem, acne, eller dårlig fordøjelse. En måde at komme af med din eksem eller mavesmerter kan være at få ro i krop og sind, og det er derfor vigtigt at søge behandling, hvis du enten ved, at du lider af stress eller hvis du har en mistanke herom. 

Det kan du få ud af min stressbehandling

Jeg tilbyder en stressbehandling, der blandt andet kan give dig:

  • ​En forståelse af årsagen bag din stress

  • Kontakt til din krop, behov og grænser

  • Blive bedre til at sige fra - og ja til de rigtige ting for dig

  • Øget selvværd

  • En følelse af indre ro

  • Mere overskud og glæde

  • Sundere relationer

  • Opmærksomhed på sammenhængen mellem din krop og dit sind.

Sådan ser et typisk forløb ud

Et typisk forløb hos mig i forbindelse med behandling mod stress strækker sig typisk over tre til otte sessioner, men dette kan være meget individuelt fra person til person. Den første gang er der afsat en halvanden time, hvoraf vi bruger cirka den første halve time på at snakke om dine udfordringer og mål. Herefter lægger vi en plan for, hvordan vi kommer hen til dine mål.

Den efterfølgende stressbehandling varer cirke 1 time og 15 minutter. Her har vi god tid til at gå i dybden med både krop og sind. Når du kommer på briksen, vil du til en start blive tilrettelagt med puder og blive mødt som den du er i et trygt rum. Behandlingen vil være en kombination af afspændende greb samt en blid dialog omkring hvad du registrerer i kroppen, følelser og tanker med udgangspunkt i dine behov. 

Kontakt mig gerne for at booke en tid eller høre mere om mine andre behandlinger heriblandt om præstationsangst.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Kropsuniverset v. Sabrina Holt

Telefon: 26 51 01 68 

Sociale medier

Klinikken

Afspænding & Kropsterapi
Skolegyde 8, 2. sal, 8000 Aarhus C

Klik her for rutevejledning

​Åbningstider​

Mandag - 10-18
​Tirsdag - 12-18
Onsdag - 10-18
Torsdag - 10-18
Fredag - 10-18
Lørdag - 12-16
Søndag - Lukket

​Mulighed for behandling om aftenen.