Mit navn er Sabrina, jeg er Psykomotorisk Terapeut, og jeg er kvinden bag Kropsuniverset.
Jeg er uddannet til, i grupper eller 1:1, at arbejde med børn og motorik, bevægelsesudvikling, stress, angst, sorg, smerter og kriser, graviditet og fødsel, bevægelse som motion og personlig udvikling, lave sundhedsfremmende og sundhedspsykologiske indsatser, undervise i kropssprog, og arbejde med trivsel på ældreområdet.

Jeg har desuden en årelang erfaring med personlig udvikling, dans, formidling, skuespil og teater.
Jeg er 34, og bor i Aarhus. 

Kropsuniverset

 

 

Kropsuniverset er et sted, hvor kroppen spiller en rolle, i et samfund som hylder tænkningen, præstationen, en holden ud og en holden ved, også selvom noget kan være skidt for os. Det er i kroppen vi mærker vores følelser og behov, og kan bringe mere af alt det gode ind i vores liv, hvis vi lytter til den, men det er også kroppen der fortæller os, hvornår noget bliver for meget, og vi får brug for at kunne sige fra. Vigtige aspekter for at trives, samt have sunde relationer. Derudover driver jeg klinikken “Afspænding & kropsterapi” i Aarhus C, hvor man kan opleve en psykomotorisk behandling, nærværende hænder, omsorgsfuld dialog, ro og afspænding, hvor jeg faciliterer kropbevidsthed, ro og indre styrke  i praksis.