​K​ropsuniverset

Et psykomotorisk univers om krop og sind i lyd, 

tekst og levend​e billeder.

Ønsker du behandlinger i klinikken i Aarhus, 

så læs nærmere under “Afspænding & Kropsterapi”.​

Afspændingspædagog hjælper med at finde indre ro og balance

​Få hjælp af en afspændingspædagog

Velkommen til Kropsuniverset. Jeg, Sabrina, arbejder som afspændingspædagog i min klinik i Aarhus C.

​Her hjælper jeg bl.a. patienter, der typisk kommer fra lokalområdet og andre nærliggende områder som f.eks. Risskov og Højbjerg. Jeg har dog også patienter, der kommer længere væk fra.

Hvad er en afspændingspædagog?

Jeg har en professionsbachelor i psykomotorik og afspændingspædagogik. De fleste kender os som "afspændingspædagoger", da det var vores fagtitel før 2010. Af den grund har jeg brugt "afspændingspædagog" som fagtitel på min hjemmeside, så flest muligt er klar over, hvad jeg tilbyder.

En afspændingspædagog sigter mod bevidstgørelse og optimering af kropslig, emotionel og kognitiv funktion, bl.a. gennem bevidstgørelsen af spændingsbalancen i kroppen og hvordan denne er tæt forbundet med hvad du føler og oplever. Dermed kan du blive mere dig selv, og leve det liv, som du ønsker at leve. 

Jeg støtter den enkelte i at få en øget ro og kontakt til kroppen, hvilket er noget de fleste kan have gavn af i en travl verden. Derfor behøver du heller ikke have et specifikt problem for at gå til en afspændigspædagog / psykomotorisk terapeut. Et ønske om at lære dig selv bedre at kende, eller opleve mere velvære er grund nok.  

Der findes en række forskellige type lidelser og tilstande, hvor psykomotorisk afspændingsbehandling kan have en positiv indvirkning. Her kan bl.a. nævnes angst, depression, søvnproblemer, stress, fordøjelsesproblemer og hudproblemer.

Det kan du få ud af afspændingsbehandling

Med behandling hos en professionel afspændingspædagog kan du bl.a. opnå:

  • ​Følelse af indre ro og balance både fysisk og psykisk
  • ​Mere glæde og overskud i hverdagen
  • ​Øget kontakt til din krop og følelser
  • ​Mere selvtilid
  • Større forståelse af sammenhængen mellem din krop og psyke
  • ​Sundere relationer
  • ​Indsigt i årsagen bag dit problem såsom: hovedpine, angst og søvnproblemer
  • ​Styrke dine kropslige ressourcer, så din krop kan være en støtte i svære situationer

Sådan foregår et forløb hos mig

Et forløb hos mig starter med en indledende session på halvanden time. Den første halve time snakker vi om dine udfordringer og dine mål for forløbet. Sammen sætter vi en retning, så vi kan nå dine mål. Næste behandling varer 45 til 75 minutter, og her har vi god tid til at gå i dybden med den konkrete problemstilling. Typisk strækker et forløb sig over tre til otte sessioner, men dette er meget individuelt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at booke en tid til behandling, eller hvis du ønsker mere information om, hvordan en afspændingspædagog kan hjælpe dig. Jeg ser frem til at høre fra dig!

Afspænding & Kropsterapi

Få ro, indsigt og ressourcer til,
at leve det liv du ønsker.

Effektivt mod stress, angst, depression, modløshed, smerter eller søvnproblemer.

Ved en psykomotorisk session kommer du i dybere kontakt med kroppen, og oplever gennem berøringen og den manuelle afspænding og stimulation af muskulaturen gennem hele kroppen, en dyb følelse af kropslig ro. Ved denne type behandling aktiveres vores ro/hvilesystem, som er den fysiologiske modpol til stress (kamp/flugtsystemet) Tanker, sind og følelser bliver positivt påvirket af hjernens udskillelse af serotonin, melatonin, og oxytocin – hormoner som hæmmer kroppens udskillelse af stresshormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin. Det er i denne tilstand, at kroppen får mulighed for at hele og genopbygge sig selv, hvilket fører til øget velvære, bedre fordøjelse, sundere hud, bedre søvn, og mere energi og overskud.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Kropsuniverset v. Sabrina Holt

Telefon: 26 51 01 68 

Sociale medier

Klinikken

Afspænding & Kropsterapi
Skolegyde 8, 2. sal, 8000 Aarhus C

Klik her for rutevejledning